|
Information 1:2008 : Medlemsmøde |
|||
|
Information 2:2006 : Medlemsmøde |
|||
Information 1:2006 |
Information 1:2000 |
||
|
Generalforsamling 1999 |
Generalforsamling 2001 |
||
|
Generalforsamling 2003 |
Generalforsamling 2005 |
||
|
Generalforsamling 2007 |
|
|
Generalforsamling 14. april 2005 |
|
Dagsorden
Overskrifter fra generalforsamlingen En vellykket generalforsamling med mange gode forslag. Overskuddet på ca. 15.000 kr. skal bruges til noget kulturelt til nogle institutioner i Gørlev Kommune. Der skal arbejdes videre med et finde et minitog som skal køre rundt i kulturnatområdet under kulturnatten. Forslag om en kunstpavillon eller lignende til at rumme alle former for kreative aktiviteter. Forslag om start af kulturnatten med en stor koncert eller lignende, med sponsorstøtte fra erhvervslivet i kommunen. Næste Kulturnat lørdag den 26. august 2006. Komplet ( 9 personer ) valgt til styregruppen. Nyvalgt: Lis Dalsgaard som kasserer, Vagn Lauritsen, repræsentant fra Vinde Helsinge G & U og Gitte Lipschitz som revisor. Genvalg: Aase Steudel, Flemming Licht, repræsentanter fra biografen, handelstanden og turistforeningen og Finn Pedersen som formand. Repræsentanterne fra de forskellige foreninger udpeges af de respektive foreningers bestyrelser og tilgår styregruppen ved det næste møde til efteråret. |
Styregruppens beretning Jeg synes vi kan være meget tilfredse med Gørlev Kulturnat lørdag den 28. august 2004. Der skal her lyde en meget stor tak til alle de mange frivillige ildsjæle som medvirkede til at vi fik så flot et arrangement. Det summede af liv overalt i byen og man havde også denne gang besvær med at nå at opleve bare en 1/2 alle de mange spændende tilbud. En særlig tak til biblioteket, for det righoldige og afvekslende program som medarbejderne altid får stillet på benene. Tak til turistbureauet, handelsstanden, slagtermester Ole og turistforeningen for den hyggelige stemning på bytorvet, og SID/LO Tissø for teltunderholdning og den gamle biograf for musik og kabaret Det er disse arrangementer som sammen med arrangementerne i kirken og ved rådhuset der danner fundamentet for kulturnatten. Der skal også lyde en tak til Lokalhistorisk Arkiv og nytilkomne Basen og Skattehuset, butikken Gørlev Alternative hudpleje og Nordea samt Gørlev Rådhus, Gørlev Kirke, værestedet Ilebjerghus, Børnehuset og butik Dekor, Vinde-Helsinge G & U juniorpiger og friluftslaug og De Blå Spejdere for deres engagerede deltagelse i kulturnatten På sidste ordinære generalforsamling blev Flemming Licht valgt som kasserer og Finn Pedersen overtog formandsposten efter Anders Hjorth-Jørgensen som ikke ønskede genvalg da han er flyttet til Kalundborg. Torben Pust, Finn Bjerregaard ,Jørgen Sørensen, Aase Steudel og Mogens Musiat blev valgt til styregruppen. Aase og Mogens kun for et år, da man besluttede at supplere styregruppen ved medlemsmødet i januar 2004. Det var ikke muligt at finde det krævede antal styregruppemedlemmer og suppleanter. Det lykkedes ikke at supplere styregruppen i 2004 men Lise-Lotte Madsen er tilgået som medlem og Aase og Mogens fortsatte. Jeg mener vi har et problem med opbakningen til styregruppearbejdet. På et tidspunkt kan den manglende opbakning bevirke at de nuværende ildsjæle mister gejsten. Arbejdet med tilrettelæggelsen af kulturnatten 2004 startede ved generalforsamlingen 2003, hvor næste kulturnat blev fastsat til 28. august 2004 og novembermødet, hvor vi fastsatte de 5 møder for tilrettelæggelsen af den kommende kulturnat. Herefter gik planlægningen slag i slag. Vi afholdt en god plakatkonkurrence, hvor der indkom ca.15 rigtige fine forslag fra 7 lokale kunstnere. Styregruppen valgte Reersø kunstneren Birthe Maltha Pedersens forslag. Hun havde brugt sukkerfabrikkens renoverede facade (det nuværende skatte hus) som baggrundsmotiv tilført en flot gul tekst og nogle ”festfigurer”. Resultatet af konkurrencen blev offentliggjort pinse lørdag samtidig med udgivelsen af den nye Gørlev vin, og alle de medvirkende kunstnere fik 3 flasker af den nye vin for ulejligheden og vinderen lidt oveni. I samarbejde med Brugsen og turistforeningen blev årets kulturnat plakat også etiketmotiv på årets Gørlev vin. Vi besluttede at få tilbud på trykning af plakater og programmer og fremstilling af badges hos lokale trykkerier og jeg mener at det var en økonomisk og kvalitetsmæssig succes. Prisen for badgen som giver adgang til kulturnattens aktiviteter blev i år hævet til 25 kr. Vi solgte lidt færre badges end tidligere og vi manglede desværre mandskab til at sælge badges ved kirken til det meget velbesøgte arrangement der. Turistbureauet, Biblioteket og Gørlev Foto solgte badges i forsalg og sluttede med at sælge for ca. 27.000. Alt i alt blev der solgt badges for ca. 31.500 kr. Aase havde på et meget tidligt tidspunkt kontakt med et nogle musikere som spillede olietøndemusik. Aase fik til opgave at finde økonomiske midler og det lykkedes hen over sommeren at finde lokale sponsorer til at dække det meste af udgiften. Bandet spillede med stor succes 2 gange på bibliotekstorvet. Tak til Aase for det gode initiativ. Som start på kulturnatten holdt idrætsforeningerne kulturdag for børn om formiddagen og først på eftermiddagen med stor succes. Der var mange børn i hallen og på banerne, hvor der var mulighed for at lave aktiviteter som man ikke plejede og lave. Foreningerne overvejer at lave aktiviteten hvert år og i hvert tilfælde til næste kulturnat. Vi manglede den lokale ældredans og folkedans. Hvordan kan vi få dem interesseret til at være med igen ? Vi håber at se dem til næste kulturnat. Der har i avisen været stillet forslag om at entrere et mini tog som skulle befordre gangbesværede/handikappede og børn rundt til de forskellige arrangementer. Hvad siger generalforsamlingen til det forslag ? Der bliver nok ikke nogen midnatsfilm i biografen næste gang da opbakningen var meget ringe til denne aktivitet. Tak til Politimester, brandinspektør, Slagelse politihjemmeværn, Gørlev Kommune, materiel gården og teknisk forvaltning for godt samarbejde og medhjælp til kulturnatten. Uden velvilje fra disse aktører ville kulturnatten ikke være mulig. Gørlev Kulturnat 2004 blev i lighed med tidligere kulturnætter afviklet i en hyggelig og rar stemning uden nævneværdige ubehagelige optrin. Det var efterfølgende ikke til at se at flere tusinde mennesker gennem flere timer havde opholdt sig i området (på nær området ved DK tanken) og en tak skal hermed lyde til arrangørerne for en god oprydningskultur. Ved henvendelse til Regionalradioen fik formanden lov til kl. ca. 7.45 på dagen at reklamere for kulturnatten direkte ud til Regionalradioens mange tusinde lyttere. Det var en meget spændende oplevelse men den største effekt har den lokale presses dækning af arrangementerne. Der skal lyde en tak til Kalundborg Folkeblads og Sjællands Tidendes lokalredaktioner, som i dagene før og efter kulturnatten leverede nogle flotte og fyldige dækninger af arrangementerne. Afslutningsvis skal der endnu engang lyde en tak til alle jer, der var med til at gøre Gørlev Kulturnat 2004 til endnu en succes, der med eftertryk viste, hvor rig en kultur, vores område råder over. Og tak fordi, I påtager jer opgaven med en sådan ildhu og selvstændighed, at I gør det let for styregruppen at leve op til sit navn. |
|